- Et godt supplement til kranio-sakral terapi

Pædagogisk Massage

Velvære og udvikling

Pædagogisk massage er oprindeligt udviklet med henblik på at bruge det som en pædagogisk metode i f.eks. daginstitutioner, specialinstitutioner for børn og unge med forskellige former for handicaps, i psykiatrien og bosteder for voksne med handicap og udviklingshæmning. Men selve massageformen kan i princippet bruges til alle, børn som voksne.    

Fra mit pædagogiske virke har jeg god erfaring med at give massage til børn med en autisme- diagnose, børn med ADHD, børn med cerebral parese og spasticitet, børn med syns og høre handicap og børn med sanseintegrationsvanskeligheder.

Jeg tilbyder pædagogisk massage primært til børn fra ca. 3-12 år.

Børn med

kan have særlig glæde af denne massageform.

Følesansen

Huden er vores største sanseorgan. I huden findes følesanseceller for blid berøring, temperatur, tryk og smerte. Det er også det, der kaldes den taktile sansning, følesansen.

Ubalancer i den taktile sans kan komme til udtryk som taktil skyhed, hvor selv ganske lette følesanseindtryk kan give en kraftig reaktion, f.eks. at barnet trækker sig tilbage for at undgå ubehagelige og uforudsete sanseoplevelser, bliver aggressivt eller skader sig selv.

Omvendt kan barnet have behov for megen sansepåvirkning f.eks. ved at være omkringfarende med det formål at opsøge forskellige sanseindtryk, konstant at søge kropskontakt, plaske uophørligt med vand eller udtrykke behov for vedblivende høje gyngeture.

Pædagogisk Massage

Hvordan virker pædagogisk massage?

Berøring af huden, om det er med dybe tryk, dybdegående eller blid, omsorgsfuld massage, vil frigøre endorfiner og hormonet oxcytocin, som virker beroligende på stress og kan fremme en tilstand af ro, hvile og velbehag.

Massagen kan dæmpe angst og frygt og reducere udskillesen af cortisol, hormonet der produceres ved længerevarende stressbelastning.

Grundlæggende vil massagen kunne balancere følesansen, regulere sanseintegrationen og berolige nervesystemet. Tillid og glæde i livet vil således kunne aktiveres.

En dreng, som jeg over flere gange gav massage i en specialbørnehave, udtrykte sin oplevelse med massagen meget rammende:  ”Min krop bliver glad”.

Hvordan foregår massagen?

Massagen er individuelt tilpasset og afstemt efter dit barns behov. Den kan være med brug af olie på kropsdele f.eks. på arme, ben, fødder, hænder og ryg. Det kan også være trykmassage uden på tøjet, dvs. dybe tryk med mine hænder langs hele kroppen eller med brug af bolde (Ballpunktur).

Mens massagen foregår vil dit barn have et lagen eller tæppe over sig, og kun de kropsdele som masseres undervejs vil være afdækket.

Der er ingen krav om, at dit barn skal ligge ned. Dit barn kan sagtens sidde på briksen og modtage massage på fødder, ben og hænder. Det vigtigste er at skabe et trygt og imødekommende rum og min tilgang vil være legende og kreativ.