- et godt supplement til kranio-sakralterapi

Organmassage terapi

Nænsom massage af dine indre organer

Organmassage terapi kan være et virkelig godt supplement til kranio-sakral terapien, idet organmassage terapien kan understøtte eller lige være det element, der skal til for at et bestemt symptom kan regulere sig, f.eks. en skulderproblematik, en fordøjelsesproblematik eller hovedpine/migræne.

Har du symptomer som:

vil organterapien kunne være med til at afhjælpe disse problematikker.

Hvad er organmassage terapi?

Organmassage terapi er en blid og nænsom massage af dine indre organer og vævet knyttet heromkring. Massagen kan foregå på huden på bugen, brystkassen og halsen afhængig af organets placering i kroppen. 

Jeg vil med mine hænder blidt synke ned i hud og væv og mærke om det enkelte organ er i dets optimale bevægelse. Samtidig vil jeg med nænsomme bevægelser af et eller flere organer løsne spændinger og på den måde optimere organets funktion.

Organerne har en egen indre og langsom bevægelsesrytme, som kaldes motilitet. Denne motilitet eller rytme kan være nedsat ved sygdom, arvæv efter operation, følelsesmæssig stress eller generel ubalance i et organ. Det er muligt at sanse og regulere denne rytme med organmassage terapien.

Hvilke organer kan modtage organmassage terapi?

Skjoldbruskkirtlen, bronkier, lunger, hjerte, lever, galdeblære, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, bugspytkirtlen, milten, tyndtarm, tyktarm, nyrer, blære, livmoder, prostata er alle organer, der ville kunne modtage organmassage terapi. Dog aldrig på én gang. Det ville være alt for overvældende for kroppen.

Typisk vil selv organmassagen vare op til ca. 35 min, med fokus på enkelte organer.

Organmassage Terapi

Hvorfor modtage organmassage terapi?

Vores organer er psykisk og følelsesmæssigt forbundet med vores hjerne og dermed nervesystemet. Det siges at organerne er det mest sensitive væv i vores krop, og det er interessant, at man især indenfor den alternative medicin, f.eks. den kinesiske akupunktur, har fundet frem til, at der til vores organer er knyttet bestemte følelser. Vi kender alle en række forskellige talemåder, der kan underbygge dette:

”det ramte mig lige i hjertet”,
”det var som at få et slag i maven”,
”det var noget af en mavepuster”,
”jeg har sommerfugle i maven”
”jeg har brug for at komme af med min galde”
”jeg er ramt af hjertesorg”
”jeg lytter til min mavefornemmelse”
”det skal jeg lige fordøje”.

Alt sammen udtryk for, at vi faktisk får en oplevelse af, at vi rammes i vores organer ved bestemte følelsesmæssige tilstande. Såvel følelsesmæssige som traumatiske hændelser kan efterlade aftryk i vores organer.

Så udover de fysiske og fysiologiske symptomer, som organmassagen kan være med til at regulere, f.eks. fra tarmsystemet som forstoppelse, oppustethed eller ondt i maven, så vil organmassage terapien også kunne bidrage til, at følelsesmæssige tilstande kan frigøres og reguleres.

Måske det bliver lettere at overskue en problematik, som længe har været kilde til bekymring.